Siden januar 2014 har det været muligt at oprette et IVS – iværksætterselskab. Hvad er det egentlig og hvorfor starter så mange et IVS?
Svaret skal først og fremmest findes i iværksætterkulturen, som IVS’et er målrettet. Det handler om, at kunne starte en virksomhed, der handler fx handler med bildæk. Lykkes det ikke, så stifter iværksætteren en ny virksomhed. Det er iværksætterens plan B. Iværksætteren bliver ved indtil, der bliver ramt en guldåre af succes. Og til det passer et IVS perfekt!
Flere og flere IVS bliver stiftet hver dag. Faktisk bliver der i følge dr.dk stiftet 500 nye virksomheder i Danmark hver eneste uge (Gad godt vide, hvad de allesammen handler med). Det er ikke allesammen, der er IVS’er selvfølgelig, men en stor portion nye virksomheder er IVS’er.
Du får den korte version her: Et IVS koster 1 krone at stifte, dertil kommer selvfølgelig nogle gebyrer og måske et par advokattimer. Men så er du også ejer af dit helt eget iværksætterselskab. Du hæfter ikke personligt for virksomhedens forpligtelser. Derfor risikerer du kun det beløb du har skudt ind i virksomheden. Du kan dog ikke trække nogle penge ud af virksomheden før din virksomhed ændrer selskabsform fra IVS til ApS. I reglerne er der indlejret, at du skal spare 25 % op af det årlige overskud indtil der er opsparet 50.000 kroner, som skal skydes ind på egenkapitalen og derved skal IVS’et ændres til et ApS.